[column width=”30%” padding=”5%”]
Fortællingen udkom i Burton’s Gentleman’s Magazine i september 1839. En beretning om forfald, sjæleligt såvel som fysisk.
Poes mesterfortælling indeholder mange elementer til en typisk gotisk fortælling: De ydre tegn er det trøstesløse, golde landskab med lavthængende mørke skyer, et vejr, der senere udvikler sig til en regulær storm. Hovedpersonen ankommer til et stort dystert spøgelseshus med vinduer, der ligner øjne. Der er ingen geografisk præcisering. Fortælleren beskriver gravhvælvingerne som en kælder, der muligvis tidligere blev brugt under et feudalt regime. Stemningen er klaustrofobisk.
[/column]
[column width=”30%” padding=”5%”]
På sin vej gennem hallen møder den anonyme fortæller en mystisk huslæge, der siger et par ord til ham med skælvende stemme inden han endelig når frem til husets herre Roderick Usher, som vi fornemmer som en nervesvækket ekstrem sart bleg mand med et gustent ansigt. Vi får at vide, at fortælleren er Roderick Ushers barndomsven. Roderick har sendt bud efter ham, fordi han lider af en altfortærende angst for at blive sindssyg. Han har lukket sig inde i sig selv og inviterer ikke nye mennesker og ideer ind i sit liv og har overgivet sig til mørket.
Søsteren Madeline er dødeligt syg af katalepsi. En sygdom, som forårsager muskelstivhed, der kan fastholde patienten i den samme stilling som en trance uden følelse af smerte. Fortælleren ser hende en enkelt gang, da hun som et spøgelse langsomt glider gennem den anden ende af værelset uden at bemærke ham. Samme aften dør hun tilsyneladende og fortælleren hjælper Roderick med at hensætte hende i familiens gravhvælving. Det er på det tidspunkt fortælleren opdager den ydre lighed mellem bror og søster. De er tvillinger. Og samtidig de to eneste tilbageblivende i Usher-slægten, der gennem flere generationer ikke har fået tilført ”nyt blod” med degeneration og muligvis incest som følge.
Der er et dobbeltgængermotiv, som går igen flere steder i fortællingen. Symbolsk i starten, hvor fortælleren ser huset som en genspejling i bjergsøen, som støder op til bygningen.
[/column]
[column width=”30%” padding=”0%”]De indlagte verselinier forudsiger handlingen, Spøgelsesslottet er synonymt med Huset Usher og Ethelreds kamp afspejler Madelines flugt fra gravhvælvingen. Hun er blevet levende begravet, alt imens Roderick var åndeligt død og inderst inde vidste, hvad der foregik nede i kælderhvælvingerne. Han havde hørt hendes kamp i dagevis, tilstår Roderick til fortælleren. Årsagen skal findes i tvillingernes indbyrdes afhængighed. Der sker en slags kædereaktion, da Madelines død falder sammen med Rodericks psykiske sammenbrud.
Madeline bryder ud af gravkammeret og opsøger Roderick. Da hun kaster sig over broderen og hiver ham med i døden, besegler hun samtidig husets skæbne. Fortælleren flygter ud af slottet og overværer hvordan huset på det nærmeste bliver brækket over og synker sammen i bjergsøen. Den lange zigzagstribe ned gennem husmuren, som fortælleren så ved ankomsten og allerede der symboliserede det nært forestående sammenbrud, bliver endelig gennembrudt og forårsager huset og slægtens endeligt.
[/column]